Fra Splittet til Hel
Forside | Overblik
Fra splittet til hel
Det kan synes paradoksalt, at en forening, som ønsker at skabe samling, kalder sig selv for Klip, men det skyldes, at foreningen består af mennesker, som har følt denne splittelse på egen krop. Det er den splittelse som opstår, når myndighederne tvangsfjerner børn og fastholder dem i anbringelse i stedet for at arbejde på at hjemgive dem.
Danmark tvangsfjerner et forbløffende højt antal af børn. Sandsynligvis flere end noget andet land i Europa målt per indbygger.
I følge de Den Europæiske Menneskerettighedskonvention skal det overordnede formål med en tvangsanbringelse være at løse problemerne, så barnet kan blive hjemgivet. Det sker bare meget sjældent. For det meste gør myndighederne et stort arbejde for at slå børnene og forældrene fra hinanden og ødelægge mulighederne for en løsning af de problemer, som førte til anbringelsen. Præcist hvorfor dette sker er svært at blive klog på. Man ser nøjagtig samme tendens i de øvrige nordiske lande samt i USA. Antallet af tvangsanbringelser er stigende og der bliver ikke arbejdet for løsning af problemerne; der bliver i stedet arbejdet for fastholdelse af anbringelserne.
Både forældre og børn er ofre i dette spil.
Som forældre er det voldsomt ødelæggende at blive udsat for at få tvangsfjernet sine børn. At få fjernet sine børn er ødelæggende på flere niveauer. Det er noget af det mest smertefulde, man kan komme ud for følelsesmæssigt. Relationen til barnet er så dyb, at det føles som at få flået hjertet ud, når barnet trækkes fra en. Forløbet op til tvangsanbringelsen har ofte været voldsomt fysisk og psykisk udmattende. Forklaring om, at du som forældre er uegnet til opgaven, rammer som et piskesmæld. Det netværk, du havde via dine børn, skolen og så videre går i stykker og sidst, men ikke mindst falder du ud af samfundets agtelse. "Der går ikke røg af en brand uden ild..." og "Et barn fjernes vel ikke uden grund...". Den slags tanker står man overfor.
Systemet arbejder uretfærdigt og uhensigtsmæssigt. Der bliver brugt masser af tid, penge og kræfter på at fastholde anbringelserne og næsten ikke nogle kræfter på at løse problemer og arbejde for hjemgivelse.
"Del og hersk" hedder et gammelt princip, som handler om, hvordan man bevarer kontrol ved at sørge for at dem, man skal kontrollere står i intern splittelse, så de ikke kan samle sig og gøre modstand.
Det er som om, den nuværende anbringelsespolitik er baseret på dette princip.
Derfor kalder vi vores forening for Klip. Vi har været udsat for en "splittelsespolitik" autoriseret af staten og nu forsøger vi at samles, at samle og at hele.
Klip sætter i sit arbejde fokus på at skabe forbedringer i systemet på nogle få klart definerede områder. Disse områder er valgt ud fra vores erfaringer med myndighedernes måde at håndtere disse sager på. Samtidig er flere af dem baseret på De Europæiske Menneskerettigheder. Læs mere om Klips mærkesager her.
Vores mission er således ikke at pege på fejl, mangler og uretfærdighed i sagsbehandlingen. Det kan være nødvendigt at blive opmærksom på sådanne problemer, fejl og mangler og det kan være nødvendigt at bruge tid og kræfter på at gøre andre opmærksom på disse problemer, men det er ikke et mål i sig selv at pege på fejl og problemer.
Klip ønsker at være del af at skabe positive ændringer. Positive ændringer for det enkelte medlem. Positive ændringer for alle, som er berørt af den nuværende ikke afstemte praksis i forbindelse med anbringelse af børn. Positive ændringer i dét system, som står med ansvaret for anbringelserne.
Kernen i dette arbejde er de aktive medlemmer både dem, som melder sig ind i foreningen og dem som bare er del af Klip-netværket via vores facebook gruppe.
En konstruktiv indsats, som samler sig om nogle få og enkelte principper og som bygger på medlemmernes aktive deltagelse.